Velkommen
til min blog.
Bag
skriblerierne og billederne står jeg – Sidsel. Jeg er årgang 1986, gift med en
årgang 1980 og mor til Aksel (f. oktober 2011) og Johannes (f. november 2014).
Bloggens indhold afspejler mig, mit (vores) liv og det jeg (vi) er optaget af.
Frem
til 2014, hvor bloggen nærmest gik i stå pga. manglende tid i forbindelse med
huskøb og barn nummer to kombineret med en hverdag der bare galoperede af sted
har bloggen primært været domineret af billeder og kun lidt tekst. Det er min
intention, at dette skal være anderledes. Jeg elsker at skrive og vil gerne
dyrke det noget mere, og til det er bloggen jo et oplagt sted. Jeg får energi
af at skrive om de ting, der optager mig, de tanker jeg gør mig og den
inspiration, jeg møder.
Indholdsmæssigt
vil bloggen fortsat handle om alt det, jeg værdsætter: At være mor og hustru, økologi,
kreativitet, loppejagter, besøg i genbrugsbutikker, bagning, madlavning, bæredygtighed
og indretning. Samtidig vil jeg gerne styrke nogle af de aspekter, det egentlig
altid har været min hensigt skulle dominere mere på bloggen, nemlig skabelse og
dyrkelse af traditioner, årstidernes stemning og historiefortælling (både den
autentiske og den fiktive). Det er især de tre sidstnævnte interesser, der
sammen med min personlige indretningsstil, har givet navn til bloggen. Jeg
elsker nostalgi og suger det til mig – det er for mig den historie og symbolik,
der er i de ting vi omgiver os med og foretager os herhjemme. Nostalgi er smag
og øjenguf for mig. Jeg vælger hellere at bruge en gammel slidt
dåse til mine kaffebønner frem for at putte dem i en nyindkøbt, der oven i købet
er masseproduceret. For mig giver det nemlig mere smag til kaffen, at bønnerne
ligger i min mormors søsters gamle Cirkelkaffe-dåse, fordi jeg ved hvor den
kommer fra og fordi den fortæller en historie. Og så synes jeg, den er
uendeligt meget kønnere end de fleste moderne udgaver af kaffeopbevaring, jeg
har set.
Bloggen er mig, mit sted med mine ord og billeder.
Du er altid velkommen til at kommentere på indlæggende eller sende mig en mail.
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar