Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

torsdag den 25. april 2013

Bordskåner man rent faktisk gider se på

De er sjældent kønne, men de er uundværlige. Bordskånere. Jeg har derfor lavet nogle selv, som jeg faktisk rigtig gerne vil se på. De er lavet af de store hamaperler.


onsdag den 24. oktober 2012

Pimpet myggenet

Jeg har selv pimpet Aksels nye myggenet op. Der er blevet påsyet 10 grønne dino'er, klippet ud i filt, efter en skabelon fundet på nettet.
Synes, det er blevet rigtig fint!


fredag den 20. april 2012

Udfordring 4: Pyntning af glas

Krea-weekendens sidste udfordring var den, jeg stod for. Jeg havde valgt, at vi skulle pynte glas til lys, opbevaring etc. Har jo tidligere pyntet glas til forskellige formål, så i dag skulle jeg lave nogle, der skal bruges til gave. Igen endte det med forskellige resultater:


Der er mine de to i forgrunden.

Nogle med låg og andre uden låg.

torsdag den 19. april 2012

Udfordring 3: Æsker

Krea-weekendens tredje udfordring var at lave og beklæde æsker. Jeg har tidligere beklædt æsker men ikke tidligere lavet dem fra bunden af og derfor heller ikke tænkt over alle de muligheder, der er i den retning. Man kan jo lave alt (næsten) - lige fra mini-kommoder til runde, høje, dybe, smalle æsker. Og ja, igen blev det da også til fire vidt forskellige resultater, hvilket illustreres nedenfor:


Bogen der var vores udgangspunkt.

Æsken skåret ud i kraftigt karton/pap.

Indersiden blev orange, mens låget blev orange på indersiden.

De fire færdige æsker med hver deres udtryk.

Min æske der lige skal afsluttes med en elastiksnor og knap, så den kan lukkes.

onsdag den 18. april 2012

Udfordring 2: Hækling

Krea-weekendens anden udfordring var hækling - vi skulle hækle lapper. Da de andre tre allerede havde erfaring ud i hæklekunsten, gik de i krig med de mere avancerede af slagsen, mens jeg startede fra bunden af. Først blev jeg lært op i de forskellige masketyper inden jeg fik lavet et klassisk oldemorfirkant. Og ja, som med nålefilten blev jeg bidt af hæklingen! Og er allerede igang med næste projekt. Så her følger noget mere billedspam:


Første runde færdig.

Anden runde hæklet.

Endnu en runde hæklet.

Og så: Færdig og klar til skue sammen med de andres kreationer.

Her det nye projekt: En turkis kugle.

tirsdag den 17. april 2012

Udfordring 1: Nålefilt

Krea-weekendens første udfordring stod Line med bloggen Møldrup Design for. Hun havde valgt, at vi skulle lave skovnisser i nålefilt. Det var første gang, jeg prøvede at nålefilte, men tror absolut ikke, at det bliver sidste! Det var rigtig sjovt, og jeg er især fanget af muligheden for hele tiden at lave om og ændre på det, man har lavet i forvejen. Vi fik hver især lavet en fin skovnisse - hver med deres udtryk. Så her følger første bunke billedspam:


Opskriften vi arbejdede ud fra.

Endnu uden ansigt og lidt uhyggelig at se på.

Ansigtet tager form og nissen får mere liv.

Fire friske nisser på rad: Det er min yderst til højre med de røde kinder.

Til jul skal jeg helt sikkert have lavet en fin flok røde nisser...

onsdag den 11. januar 2012

Krea-idé #2 : Bloklys med print

Om ikke så længe skal vi holde Aksels barnedåb, og i den anledning består bordpynten af glimmerglas med hyacinter og bloklys med billede og tekst, som vi selv har lavet. Det er min gode veninde med bloggen her, der har hjulpet mig og min mand med at lave dem.

Vi brugte: Bloklys, hvidt silkepapir, hvidt bagepapir, varmepistol, elastik, tape, saks, printer og printerpapir.

1) Vi satte billeder og tekst op på computeren og printede det ud på silkepapir, der med tape var sat fast til det almindelige printerpapir.

2) Vi klippede silkepapiret til, så vi kom så nær tekst og billede som muligt.

3) Vi lagde motivet på lyset med bagepapir udenom. Dette blev strammet så meget som muligt og fastgjort med elsatikker.

4) Med varmepistolen varmede vi nu lyset forsigtigt op, så stearinen smeltede og silkepapiret satte sig fast. Når det skete, skiftede farven (fra at ligne et motiv med filter over, stod farverne væsentligt klarere).

5) Bagepapiret blev taget af og lyset sat til afkøling.


Sådan ser de lys ud, vi har lavet til barnedåben:


fredag den 6. januar 2012

Kreatid i morgen

Nu skal jeg snart i seng. I morgen skal jeg nemlig være kreativ sammen med min mand og en rigtig god veninde - vi skal nemlig lave lys til sønnikes barnedåb senere på måneden. Ikke at vi skal dyppe lys og på den måde lave dem. Nej vi skal dekorere de hvide bloklys, vi har købt. Så kommer der billeder og tekst på dem. Det bliver rigtig sjovt og spændende at lave... 
Udover disse lys skal bordene pyntes med hyacinter, der skal stå i hjemmepyntede glas som disse:

fredag den 16. december 2011

Ballerina DIY

Disse ballerinaer er ganske nemme at lave og med til at bringe noget farverigt ind i julepynten (i hvert fald hjemme hos os). Og så kan de ganske nemt pimpes op.
Figurerne er lavet efter fri fantasi og tegnet op på hvidt karton. Skørterne er lavet af farvet silkepapir og deres toppe er farvet med en farveblyant.

Front:        Bagside:

Ballerinaerne kan fx pimpes op ved at påklistre et glansbilledehoved, ved at lave dem på farvet karton eller ved at pynte med glimmer, perler osv.

torsdag den 8. december 2011

Julestjerne

Denne fine julestjerne har husets ældste søn lavet af mellemlægspapir. Synes den er rigtig fin... Må se om ikke jeg kan lokke et par til ud af ham, det tror jeg kunne klæde vinduet rigtig fint!


onsdag den 7. december 2011

Krea-idé #1 : Perlejul

Jeg har lavet sidde små perlefigurer i juletema. De kan fx bruges til pakkepynt, at hænge på juletræet, blive sendt med julekortet, at pryde en troldgren o. lign.
Som I kan se, er det blevet til lidt forskellige figurer: Juletræ, gris, gås, snefnug, klokke, kræmmerhus, julehjerte og nissehue (grisen og gåsen er lavet med inspiration fra Theresa Maria Jessing, mens resten er fri fantasi).



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...