fredag den 13. april 2012

Børnestoffer til salg

Jeg har én side af et voksen dynebetræk til salg af hver af de to stoffer:
Rasmus Klump (meget velholdt): 1/1 side 130 kr. - 1/2 side 75 kr. - 1/4 side 45 kr.

Bamse og Kylling (forvasket): 1/1 side 100 kr. - 1/2 side 60 kr. - 1/4 side 35 kr.

Priserne er inkl. porto.
Ved interesse sendes en mail til: sidsel@mahlerhejlsvig.dk 

Krea-weekend forude

I morgen skal jeg have min julegave, som jeg fik af min mand: En krea-weekend sammem med tre fantastiske tøser. Jeg har valgt, at vi hver skal stå for en workshop, så vi får prøvet lidt forskelligt. Det bliver SÅ fedt. Vi skal kun koncentrere os om krea, hygge, snakke osv., da en del af gaven er, at min mand sørger for al mad. 
På den workshop jeg står for, skal vi dekorere glas, som enten kan bruges til lys eller opbevaring. Så jeg har fundet alskens ting og sager frem, der kan pyntes med: Servietter, glimmer, silkepapir, glansbilleder, bånd osv.
Glæder mig til i næste uge, at kunne fremvise, hvad weekenden ellers må byde på af kreativitet!

torsdag den 12. april 2012

Bogkasserne er kommet op

Efterhånden mangler vi ikke ret meget i lejligheden, hvilket er rigtig rart. Det er blevet til et dejligt, hyggeligt og ikke mindst farverigt hjem. Vi er også blevet færdig med de fire bogkasser, de er hængt op og allerede blevet godt fyldte:





Den hvide hænger over vores seng mens den lyseblå og orange hænger i Aksels hjørne af soveværelset. Den mintgrønne hænger over puslepladsen på badeværelset.


Er blevet rigtig glad for dem alle fire og synes, de fungerer super godt. Tak til Mette for vliseline-tricket, der gjorde stoffet noget nemmere at arbejde med. Det er ikke sidste gang, vi har beklædt møbler osv. med stof!

onsdag den 11. april 2012

Flere puder

Udover den gule strikpude, er der nu kommet en grøn til, som min mor har lavet. Synes de to farver, står rigtig godt til hinanden:

Så nu begynder pudeprojektet endelig ved at tage form. Pt. ser sofaen sådan ud:

Med tiden (eller nok nærmere pengene) skal der være et andet betræk på madrasserne end det hvide lagen, der pt. er på. Går lidt og overvejer, om det skal være retrostof eller ensfarvet, der skal på...

tirsdag den 10. april 2012

Ilddåb på symaskinen

I går fik jeg (endelig!) min ilddåb på symaskinen. Tak til Line for kyndig hjælp og vejledning. Projektet var at få syet nye betræk til nogle af sofapuderne og det blev til disse to skønne retropuder:
Puderne set forfra.

Puderne set bagfra, hvor der er lavet overlaps-lukning.


Jeg er virkelig fået mod på at fortsætte, så på to-do-listen står der:
- Sy betræk til den store sofapude
- Sy "lap"-betræk til de to aflange sofapuder
- Sy ærteposer

mandag den 2. april 2012

Blogudfordring - Kom frisk!

Jeg meldte mig til at deltage i den Blogudfordring, som Oline Art har sat i søen. Og nu er jeg klar til at sende udfordringen videre til de første to, der er friske og melder sig. Bare skriv det i kommentarfeltet, så kontakter jeg dig.

 Jeg meldte mig til udfordringen hos hende her og har nu lavet Pimpede Petra Påskekylling:


Petra er lavet ud fra disse fem ting, jeg modtog med posten:
Et flamingoæg, blomstret stof, lyseblåt bånd, to perler og to pynteroser.



Regler:
Når du modtager de 5 ting, skal du huske at fotografere dem inden du tager dem i brug.
Du har nu max 10 dage til at lave et eller andet af de 5 materialer. Alle 5 ting skal indgå i samme kreation. Du må gerne tilføje flere materialer, end dem du har fået tilsendt, men du må altså ikke lave en halskæde med de 3 ting og et armbånd med de 2 ting - Alle 5 ting skal indgå i samme kreation.

Du bestemmer helt selv hvad din kreation, skal være. Et maleri, et stykke tøj, et møbel, et smykke, noget til børn eller noget helt andet. Det behøver ikke være store tidskrævende kreationer. Det er helt op til dig:-) Kun fantasien og de 5 materialer du får tilsendt sætter grænser!

Når din kreation er færdig, tager du et billede af den og laver et indlæg på din blog. Indlægget skal indeholde billede af de 5 ting, inden du tager dem i brug, et link til vedkommende du har fået de 5 ting af, og et billede af den færdige kreation. Hvis det ikke fremgår 100% tydeligt af billedet hvor de 5 ting er blevet brugt, må du meget gerne skrive en lille beskrivelse af din kreation.

Når du har gjort alt dette, sender du 5 ting til 1-2 nye deltagere, så udfordringen får mulighed for at sprede sig i blogland. Du kan evt. vælge de 2 første der skriver på dit indlæg at de gerne vil være med. Materialerne du skal sende kan være fra en stofbutik, en garnbutik, en hobbyforretning eller de kan være fra stranden, skoven eller lossepladsen... Det bestemmer du helt selv:-) Jo mere du mikser materialerne, jo mere udfordrer vi jo kreativiteten hos modtageren.

Husk at send en mail til: olineart@e-mail.dk (uden mellemrum), når du har lagt indlægget på din blog, så samler hun nemlig indlæggene sammen en gang imellem og viser kreationerne frem på hendes blog.

Jeg håber du vil deltage - det er super fedt at blive kreativt udfordret på en anderledes måde!


søndag den 1. april 2012

Stofbytte

Jeg har nogle forskellige stykker stof, som jeg gerne vil bytte med. Helst for andet retrostof i farverne grøn, gul og blå eller stof med børneprint. Så tjek min bytte side ud: Stofbytte.
Håber, I er friske på at gøre en god byttehandel.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...