Er en ny fancy header. Samtidig giver jeg bloggen generel overhaling, så udtrykket bliver mere personligt og enkelt. Jeg glæder mig rigtig meget til at skyde den i luften lige omkring det nye år. Efter jeg er begyndt at blogge mere, kan jeg mærke en lyst og et behov for at bloggen tydeligere udtrykker, hvem jeg er og hvad jeg står for.
Kan afsløre at nedenstående billede er inspirationskilde til det nye look og at hende her, har en finger med i spillet.
søndag den 25. november 2012
lørdag den 24. november 2012
Retro legetøj
Alt dette lækre retro legetøj leger Aksel med, når vi besøger hans farmor og farfar. Det meste af det stammer fra, da min mands storesøster blev født i 1972. Så det har dejlig patina og gode historier med sig. Jeg elsker det!
Brioklassikere.
Brandbil i træ (design: Kaj Bojesen).
Herligt plastiklegetøj, der har overlevet mange børns (hårdhændede) leg.
fredag den 23. november 2012
Husk min Give Away
Det er på mandag jeg trækker vinderen af de fire adventsgaver. Så husk at smide lodder i puljen, hvis du vil have en pakke af åbne hver af de fire adventssøndage.
torsdag den 22. november 2012
En drøm af en dug i retrostil
I weekenden besøgte vi min mands forældre og de har mange fine gamle ting... Denne gang fandt jeg en smuk retro dug, jeg ikke tidligere har set. Den er i lyseblå og turkis med fine hjerter og ja, bare lige som den skal være. Jeg dækkede op med den lørdag aften, hvor vi skulle have hotdogs. Overvejede kort, og så at sætte B&G-porcelænet på, men tænkte alligevel, at det var i overkanten...
onsdag den 21. november 2012
Nissens stol
Med inspiration herfra har jeg besluttet, at næste år flytter nissen også ind hos os. Er ellers klar til, det skulle være i år, men det forstår Aksel slet ikke, og så ryger fidusen lidt. Men det betyder, at jeg er i gang med at proviantere de småting, der skal stå foran nissebo. Havde egentlig tænkt en kurv eller kasse og en lille nissehue, der kan hænge på en krog ved indgangen til nissebo. Men så faldt jeg over denne skønne stol, der har en perfekt nissestørrelse (6 cm. høj), så den skal helt sikkert stå ved nissens dør...
tirsdag den 20. november 2012
Inspiration fra Jørgen Clevin
Som lovet den anden dag kommer her lidt billeder fra den skønne Jule-hobbybog af Jørgen Clevin, som jeg fandt i en lokal genbrug. Jeg lader billederne tale for sig selv...
Abonner på:
Opslag (Atom)










