Hører der TV til på børneværelset

Min mand og jeg har umiddelbart taget den beslutning, at et TV ikke hører til på børneværelset. I hvert fald ikke hjemme hos os. Det er et bevidst fravalg, fordi det samtidig er et tilvalg af samvær. Herhjemme er der ét TV og det står i stuen. Det er vi fælles om, og er der flere, der gerne vil benytte det, finder vi et kompromis. For os er det en del af opdragelsen - man skal lære at agere i fællesskabet, at indgå kompromis og acceptere at selvom "alle de andre" har eget TV, er det helt i orden, man ikke selv har.

Det er en beslutning, vi har det rigtig godt med. Nu. Om det ændre sig med tiden, må vi se også må vi tage den derfra...

Der er selvfølgelig flere aspekter i det. Og begrænsninger. Men på den lange bane, giver det mening for den måde, vi gerne vil leve vores liv på. Planen er, et hus på landet, hvor livet i høj grad skal leves udendørs i pagt med naturen og det, vi kan dyrke i vores have. Så håbet er, at TV'et (og øvrige digitale medier) vil spille en minimal rolle.

I forhold til Aksel er der naturligvis endnu ingen protester, men min mand har også en søn på ti. Han er hos os hver anden weekend og modsat hos hans mor, har han hos os ikke andet digitalt "legetøj" end en CD-afspiller og en højtaler til hans Iphone (som han ikke bare kan bruge kvit og frit, når han er hos os). Så man kan sige, at det manglende TV på børneværelset, nok bare er det mest fysiske bevis, når man sammenligner vores hjem med mange andre.

Herhjemme skal børnene spørge, om de må bruge de digitale medier - TV, smartphone, Ipad, computer osv. Sådan er det nu, og sådan tror jeg, det vil være mange år fremover...

Hvis Aksel havde fødselsdag nu...

...Ville disse lækkerier fra Zara stå på ønskesedlen:

Vi har plantet

Som så mange andre har vi plantet - for første gang i vores "næsten eget" drivhus. Vi har lejet os ind i et stort fællesdrivhus, der er tilknyttet vores gades ejerlaug. Det er så fedt og bliver rigtig spændende.

Vores forspirring begyndte tilbage i marts og vi har kunne plante både agurker, tomater og peberfrugter ud. Så nu glæder vi os til vi kan høste. Og som I kan se, glæder Aksel sig bare til den daglige tur ned i drivhuset - han fandt lynhurtigt ud af, at hans tynde arm kunne komme ned igennem vandingshullerne i kapilærkasserne.

En ny hverdag

Selvom der har været stiller på bloggen i næsten en måned, er det ikke fordi, der ikke er sket noget. Hverdagen har fyldt. Aksel har været (og er stadig) i en rivende udvikling - ikke mindst rent sprogligt. Jeg er begyndt på mit nye job og en anden rytme har indfundet sig i vores liv.

Nu er der kommet ro på og vi er faldet til i en hverdag, hvor jeg arbejder fuldtid. Det er dejligt - arbejdet er meget spændende og samtidig giver det vores fremtid et noget lysere skær takket være den økonomi, der er i fuldtid fremfor dagpenge. 

Så vi glæder os til at se, hvad det kommende års tid vil byde på og hvilke chancer vi griber. 

Kreativiteten har dog haft tid til at blomstre. Stofskuffen er blevet sorteret og jeg er i fuld gang med at sy nogle dåbsgaver...

Retro når det er bedst!

Dette skønne service er flyttet ind hos os. Har købt det af hende her. Lucky me!

Bordskåner man rent faktisk gider se på

De er sjældent kønne, men de er uundværlige. Bordskånere. Jeg har derfor lavet nogle selv, som jeg faktisk rigtig gerne vil se på. De er lavet af de store hamaperler.

Simpel salat

Det bliver ikke mere enkelt. Feta og finthakket forårsløg. Mums!