Eller "Kagen der aldrig tørrer ud".
Denne skønne citronkage kan virkelig anbefales!
Det er min farmors opskrift, og har mange år på bagen - måske netop derfor er det meget enkel at lave.
Du skal bruge:
250 g. smør
350 g. sukker
Ca. 325 g. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
4 æg
1,1 dl. mælk
Fintrevet skal af to økologiske citroner
Derudover ca. 115 g. flormelis og saften fra den ene citron
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader, alm. ovn. Smør en lille bradepande eller to springforme. Rør smør og sukker sammen. Pisk æggene i og tilsæt den revne citronskal. Si mel og bagepulver i og vend det i dejen. Tilføj mælken og hæld dejen i formen. Bages i ca. 35 min. til den er gylden.
Rør glasuren af citronsaft og flormelis. Når kagen er bagt, stikkes lidt huller i den og glasuren fordeles.
Indbydende gul og fristende at sætte tænderne i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar