Endelig og allerede?! Jeg glæder mig altid til jul og nu er tiden her endelig igen, men det betyder også at der allerede er gået endnu et år. Den opgørelse må dog vente til nytårsindlægget, for nu handler det om julerier og hygge. I år er vores decemberplan noget modificeret i forhold til tidligere, og der er kun i et minimum planlagt aktiviteter i hverdagene. I stedet indeholder planen kun skal-gøremålene, mens kan-gøremålene har sin egen liste - så kan den blive taget frem når og hvis tiden er til det.
30.11.: Jeg skal på Juleskibet i Køge sammen med min mor og Line
1.12.: Den årlige juletur med mine forældre går til Andelslandsbyen Nyvang
2.12.: Bage vaniljekranse
7.12.: Vi får gæster og skal spise risengrød, drikke børnegløgg og kanelkaffe - og lave havregrynskugler og sirupskager!
8.12.: Lave chaisirup og til juletræsfest.
13.12.: Lave nellikeappelsiner og bage pebernødder.
15.12.: Færdiggøre julekort, lave marcipanguf og hente årets juletræ.
20.12.: Lave brændte mandler
21.12.: Færdiggøre gaver, pakke ind og pynte dem
22.12.: Gløgg og æbleskiver hos mine forældre
23.12.: Passe Aksels gode ven Mads
24.12.: Juleaften
Jeg glæder mig til december og håber, I gør det samme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar