søndag den 2. december 2012

Aksels pakkekalender

Aksels pakkekalender er et samarbejde mellem min mor og mig. Vi står for 12 pakker hver og har ikke talt sammen om, hvad han får... Her er, hvad jeg har fundet til ham:

1. december: Bogen "Juhu, det er Jul Julius".
3. december: Løveunge i Duplo.
5. december: Girafunge i Duplo.
7. december: Juniorsengetøj i mørkeblå med de skønneste elefanter på (købt i genbrugen).
9. december: Zoo-dame i Duplo.
11. december: Elefantunge i Duplo.
13. december: Isbjørneunge i Duplo.
15. december: Dinosaurer-udstikkere og tehus til det kommende legekøkken.
17. december: Duploklodser.
19. december: Politihund i Duplo.
21. december: Politimand i Duplo.
23. december: Bagesæt til det kommede legekøkken.

Så er de alle hængt op på den gamle pakkekalender, der er broderet af Aksels tip-oldemor (den er tidligere blevet brugt af min moster, min mor, mig og min bror).


lørdag den 1. december 2012

Årets dekorationer

Så stod der endelig den 1. december på kalenderen. Efter i månedsvis at have været i julestemning, er resten af landet nu også med på galejen - herligt. Dagen i dag har, som det står i vores decemberplan, stået i konfektens tegn. Vi har lavet havregrynskugler, kokoskugler, kokosbidder, brændte mandler og marcipanguf. Det er blevet lavet sammen med nogle skønne venner, så der er blevet hygget, sludret, prøvesmagt og julet til den helt store guldmedalje. I morgen skal jeg på julemarked, mens husets tre mænd bliver hjemme og hygger.

En af de helt store ting ved den første december, er at tænde årets kalenderlys, og i morgen adventskransen. Herhjemme ser de sådan ud i år:



Som det ses, er det de klassiske julefarver (rød, grøn og hvid), der dominerer sammen med et naturtema. Jeg elsker at bruge ting, der er fundet i naturen og jeg synes det giver den rette jule-nostalgiske stemning, som jeg elsker.

Glædelig 1. december til alle!

torsdag den 29. november 2012

Tøj skal der til

Aksel er en lang dreng og allerede godt i gang med str. 86 (!!!). Det går lige lidt hurtigere, end hans mor synes, det skal. Men en positiv ting, der følger med vokseriet er (alt) det nye tøj, der skal til. Som kvinder er flest, kan jeg bruge uendelig med tid på diverse sites og i butikkerne nede i byen. Så for at bevare det på et fornuftigt niveau - både prismæssigt og antalsmæssigt, forsøger jeg mig med en planlægningstaktik. Jeg har indtil nu denne liste over tøj, han skal have i forbindelse med, han rykker op i str. 92.

BUKSER
Pludderbukser (efter Sys Fredens design), mørkebrun
Pludderbukser (efter Sys Fredens design), lysegrå
Overalls i strik, mørkeblå m. rød stribe
Ballonbukser (syr jeg selv), grøn kløver-jersey
Ballonbukser (syr jeg selv), blå stjerne-jersey
Knap-bukser (syr jeg forhåbentligt selv), mælkedrengsstriber
Fløjlsbukser (syr jeg forhåbentligt selv), lysebrune
Jeans

OVERDELE
Cardigan i perlestrik, lysegrå
Sweaters i strik, mørkebrun m. træknapper
Vest i strik, lysegrå
Vest m. snoninger i strik, rød
Skibs-sweaters m. klap, marineblå

OVERTØJ
Fiskersweater i strik, marineblå
Strikjakke, mørkebrun

ANDET
Seler (efter Theresa Maria Jessings design), røde m. blå clips
Filtfutter (laver jeg selv), mørkebrune eller grå

Herudover skal han have nogle skjorter og nogle almindelige bluser. Og som I nok fornemmer, er det den gammeldags stil, jeg går efter. Synes simpelthen, den er så kær!

onsdag den 28. november 2012

Små fine futter

Aksel bliver bedre og bedre til at holde balancen, når han står på benene og han kan stå op i længere og længere tid af gangen. Det må jo betyde, at han inden for en overskuelig tidsperiode begynder at gå. Så stor han bliver. Forleden fik han et par nye sutsko, så han står bedre fast på gulvet herhjemme. Synes simpelthen de er så fine og i lidt gammeldags stil. Og vigtigst af alt, så sidder de rigtig godt på hans fødder.


Og så lige et bare fordi billede, der kun kan få smilet frem. Sådan ser Aksel nemlig ud, når han spiser sovs.


tirsdag den 27. november 2012

Weekendens syprojekt

I weekenden fik jeg syet 8 ærteposer (hvor der er puttet majskorn i). De fire skal bruges som gave til en pige i Aksels dagpleje, der stopper på fredag. De andre fire er en del af vores 4-årige nieces julegave.
Det var samtidig første gang, jeg for alvor havde succes ved symaskinen i første hug. Det var fedt at opleve og med til at styrke lysten til at fortsætte!

# Den ene side

# Den anden side

# Forside 1 (til dagpleje-pigen)

# Bagside 1

# Forside 2 (til niecen)

# Bagside 2

mandag den 26. november 2012

Vinderen af de fire adventsgaver er...

...hende her. Tillykke Sandra! Håber, at gaverne falder i din smag. Når jeg har fået din adresse, vil jeg gå på posthuset!

Jeg vil desuden gerne sige tak for den store deltagelse, og ikke mindst velkommen til alle de nye læsere, som Give Away'en har trukket med sig. Det er dejligt, at så mange vil følge med her hos mig. Og så er det jo dejligt, at der bliver lagt kommentarer, når I kigger forbi - det er jo netop herved, at idéer kan udvikles og formes.

Rigtig god aften til jer alle!


Anbefaling af blog: byFonna

Dette bliver min første præsentation (i det der gerne skulle blive en lille serie) af en følgeværdig blog med under 100 faste læsere. Vi er jo mange kreative kvinder, der sidder rundt omkring bag skærmene, og det er umuligt at følge med hos alle. Men efter jeg har set, at nogle af de store blogs går igen hos stort set alle, fik jeg lyst til at sætte fokus på blogs, der ligesom jeg selv, har under 100 faste læsere. Simpelthen bare for at kippe med flaget i håbet om, at flere vil følge med hos de dygtige og inspirationsgivende piger.


Den første, jeg gerne vil introducere jer for, er byFonna. Her kan I se nogle udvalgte billeder fra bloggen og nedenunder kan I læse lidt om den.




1) Dit navn (bloggens) og hvad du blogger om:
Mit eget navn er Jonna og bloggen hedder ByFonna. Jeg blogger om de  kreative sysler jeg laver i en travl hverdag. Især hækling er lige mig. Jeg stresser godt af når jeg hækler og er kreativ på anden vis. Det er mit frirum i en travl hverdag, hvor arbejde (lærer) kan fylde dagene ud!
2) Hvorfor begyndte du at blogge?
Fordi jeg inspireres meget af de andre bloggere og også gerne ville vise det jeg kan, så andre kan få glæde af det.
3) Hvad får du ud af at blogge?
Kontakt til mange andre med samme kreative interese. Inspiration til MANGE nye ideer (min liste med ting jeg gerne vil lave/prøve af er lang).
4) Hvilke kreative sysler pusler du med lige nu?
Flere forskellige: Et hæklet babytæppe til lille Hr Junior, der bobler i min mave, tæppe i Zpagetti til god veninde, julepynt og julegaver...
5) Hvilke tre blogs vil du anbefale til andre?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...