tirsdag den 24. september 2013

Så er den her... Julestemningen

I de seneste dage har jeg mærket den komme snigende. Ikke hastigt, men i et roligt og sikkert tempo. Julestemningen. Det er fedt, at den er her på netop den måde, selvom det er lidt tidligt. Og det er jo heller ikke på den komplette måde - endnu. Julepynten, juleduftene og julemusikken får altså lov til at vente et par måneder endnu. Men jeg er begyndt at kigge i min julelitteratur for at få idéer og inspiration.
Dette er min første jul som voksen, hvor jeg hverken har studie eller arbejdsløshed hængende over hovedet. Jeg har et job, hvor jeg har fri, når jeg går hjem. Det er uvurderligt og giver mig et helt andet overskud. Så i år nyder jeg, at julestemningen er kommet helt af sig selv og jeg bare har tid og overskud til nu at svælge i idéer og senere tid til at føre flere af dem ud i livet, end der har været mulighed for tidligere.
Noget af det første jeg vil kaste mig over, er årets julekort. Umiddelbart tænker jeg: Rødt, enkelt, skrift, nostalgi og romantik. 

December - jeg ser frem til, vi mødes! 


2 kommentarer:

  1. Årh julen er også en rigtig hyggelig tid :)
    Jeg fandt din blog igennem IG :-P , så nu er jeg da også blevet fast læser herinde
    God torsdag
    Kh Sabrina / brineh.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til Sabrina - dejligt, du vil følge med :) Dribler straks hen forbi dig.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...