mandag den 19. oktober 2015

Ny blog: Landlivsmor (NostalgiBoligs aftager)

Efter flere forgæves genoplivningsforsøg, besluttede jeg mig for, at NostalgiBolig ikke længere skulle være aktiv. Efterfølgende tænkte jeg grundigt over, om jeg skulle droppe at have en blog, når jeg alligevel forsømte den. I den forbindelse gik det op for mig, at NostalgiBolig ikke fungerede for mig, fordi det var bloggen, der styrede mig og ikke omvendt. NostalgiBolig var tænkt som en kreativt univers med indslag af børn og loppefund, og det forsøgte jeg at holde fokus på. Men gang på gang, når jeg satte mig for at blogge, indeholdte indlæggene emner, der ikke hørte til på NostalgiBolig.

Efter grundige overvejelser har jeg derfor startet en ny blog op: Landlivsmor. Her er fokus på livet som mor i det moderne liv på landet, hvor børn, karriere og hus gerne skal gå op i en højere enhed, mens livet leves og vi forsøger at give det videre til vores børn, som vi synes, er god ballast i livet videre frem.

Jeg håber, I har lyst til at læse med her, hvor i bl.a. kan høre mere om mine tanker omkring børneopdragelse og søskendekærlighed samt meget andet.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...