lørdag den 29. december 2012

Julehygge og snart nyt lay-out

Først og fremmest vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. Der har været godt stille på bloggen i løbet af december, til trods for jeg havde tænkt og planlagt flere indlæg. Men tiden gik simpelthen bare til familien. Og det har været skønt! Har nydt og hygget, hygget og nydt. Dejligt, tiltrængt og lige som det skulle være!

Inden længe vender jeg stærkt tilbage! Og snart får bloggen et nyt lay-out. Jeg glæder mig!

Pas på jer selv og jeres kære! Lykke til i 2013!

tirsdag den 25. december 2012

Give Away Gave #4


Da vinderen af min Give Away i søndags åbnede den sidste pakke, fandt hun dette: 
- To hjemmelavede glimmerglas
- To retro nisser
- Et tørklæde i retrostil




mandag den 17. december 2012

Give Away Gave #3


Da vinderen af min Give Away i går åbnede den tredje pakke, fandt hun dette: 
- Tre nostalgiske kort
- Turkis uld
- Retro nisse til ophængning
- En rulle masking tape med hjerter på
- Plastik-gavebånd fra Rice
- Fire hjemmelavede magneter (huskespilsbrikker med påsat magnet bagpå)


onsdag den 12. december 2012

Julekalender til min mor #2

7. december: Kravlenisser, hvor jeg har klistret Aksel ind.
8. december: Små flag lavet af hamaperler.
9. december: Gamle julebøger.
10. december: Gammel sølvstage.
11. december: Stegepind, der kan bruges i stedet for en stegegaffel.
12. december: Nissefar jeg selv har filtet.


mandag den 10. december 2012

Give Away Gave #2


Da vinderen af min Give Away i går åbnede den anden pakke, fandt hun dette: 
- Bo Bedres Jule-idébog
- Retro nisse


lørdag den 8. december 2012

Give Away Gave #1

Da vinderen af min Give Away i søndags åbnede den første pakke, fandt hun dette: 
- To røde hjerteskåle
- To retro piberygende nissemænd
- To hjemmelavede perleornamenter.


fredag den 7. december 2012

Den lille patient

I dag er Aksel blevet opereret. Han har taget det så flot og er i rigtig god bedring. Og hans mor er SÅ stolt! Vi har længe vidst at operationen ventede og datoen har vi kendt i halvanden måneds tid, så vi var forberedt på det. Men okay, hvordan bliver man som mor klar til at ens barn skal bedøves, stikkes i, skæres i, sys i og være væk fra en?! Det bliver man ikke klar til, men man affinder sig med det, fordi det er nogle dygtige læger, der sammen med al øvrigt personale, gør deres bedste for at passe på og tage sig af barnet. 

Der var tale om et (for lægerne!) "rutine"-indgreb, der forventedes at vare ca. en time inkl. klargøring og kørsel til opvågning. Men nej, der var lidt drillerier undervejs, så først efter toenhalvtime fik vi lov til at se ham igen. Der lå han. Lille og fin, hel og trygt sovende i hospitalssengen. Det var godt nok svært at lade ham ligge indtil han selv vågnede. Og hvor var det bare en fantastisk følelse igen at holde ham i armene!

Vi kom hurtigt retur til børneafdelingen, hvor han fik noget mad og drikke inden vi fik lov til at køre hjem. Aftalen var, at vi skulle retur her til aften, hvis ikke han havde fyldt sin ble inden. Dygtig som han er, sov han hele vejen hjem og kort efter var der behov for et bleskifte. Så nu er det bare at holde øje med såret og helingsprocessen, og så skulle han snart være klar igen. Så vi håber, at han er færdig med at få smertestillende allerede i løbet af på søndag.

Ventetiden mens han var væk fra mig (det var min mand, der fulgte ham til operationen), var meget mærkelig. Efter et par hurtigløbende tårer, tog den rationelle tænkning over og jeg oplevede ikke nogen egentlig nervøsitet. Efterhånden som tiden trak ud til langt over den ene time, vi havde fået stillet i udsigt. blev jeg mere rastløs og min trang til at holde ham krævede sine tøjlerier. Men hold op, hvor fik situationen mig til at tænke på de forældre, der har alvorligt syge børn. Hvor må det være hårdt, opslidende og svært at skulle være voksen og rationel hele tiden - i hvert fald overfor barnet, så ikke det mærker forældrenes nervøsitet og afmagt. Jeg tager virkelig hatten af for de forældre, der dagligt kæmper en sygdomskamp sammen med deres barn! I er SÅ seje!

Nu sover Aksel sødt, og jeg glæder mig til i morgen at julehygge sammen med ham!

torsdag den 6. december 2012

Julekalender til min mor #1

I år har min mor og jeg udvekslet julekalendre. Det har været rigtig dejligt at gå og pusle med at finde de rette ting til hende, og det er blevet til en god blanding af hjemmelavet, genbrugsfund og lidt nyindkøbt.

Her ses, hvad hun har fået fra den 1.-6. december:

1. december: Fire røde fimohjerter med grøn snor i.
2. december: Julebog hvori hun kan nedskrive traditioner og gode opskrifter mv.
3. december: Hjemmesyet brødserviet i julestof.
4. december: Magneter til køleskabet, som Aksel kan lege med, når han er på besøg.
5. december: To rødprikkede skåle fra Ikea.
6. december: Farverige måleskeer fra Tiger.

tirsdag den 4. december 2012

Lidt blandet jul

Grøn buket af gran, buskbom og rød-orange bær pynter sammen med en flagkæde.

Gamle julelys i æske og en papnisser står sammen med min filtede nisse og et postkort med "Nissen hos spækhøkeren" i entréen.

Fin gammel julebog og nisse byder velkommen i entréen.

Nisseranken for enden af entréen. En buket af buskbom og kristtjørn pynter det gamle markbrugsdiplom fra min oldefar.

Min mors gamle bamse og hyggelige gamle julebøger skaber sammen med levende lys fod stemning.

Min mors julekalender, som den så ud, da hun fik den.


mandag den 3. december 2012

Så blødt, så blødt

Da min mand havde fødselsdag i august gav jeg ham et fåreskind efter eget valg hos min venindes mormor. Så da de kom hjem fra garveren sidst på efteråret, var det med stor entusiasme, vi tog afsted, så han kunne vælge. Efter mange nøje overvejelser og mærken efter på det ene skind efter det andet, faldt valget på denne virkelig bløde lysegrå krølsak. Og ihh, hvor er vi alle glade for det. Lige nu ligger det og pynter på puffen i stuen, hvor også Aksels sutsko står, når de ikke er i brug.

Det bliver absolut ikke den sidste skind her i familien!


søndag den 2. december 2012

Aksels pakkekalender

Aksels pakkekalender er et samarbejde mellem min mor og mig. Vi står for 12 pakker hver og har ikke talt sammen om, hvad han får... Her er, hvad jeg har fundet til ham:

1. december: Bogen "Juhu, det er Jul Julius".
3. december: Løveunge i Duplo.
5. december: Girafunge i Duplo.
7. december: Juniorsengetøj i mørkeblå med de skønneste elefanter på (købt i genbrugen).
9. december: Zoo-dame i Duplo.
11. december: Elefantunge i Duplo.
13. december: Isbjørneunge i Duplo.
15. december: Dinosaurer-udstikkere og tehus til det kommende legekøkken.
17. december: Duploklodser.
19. december: Politihund i Duplo.
21. december: Politimand i Duplo.
23. december: Bagesæt til det kommede legekøkken.

Så er de alle hængt op på den gamle pakkekalender, der er broderet af Aksels tip-oldemor (den er tidligere blevet brugt af min moster, min mor, mig og min bror).


lørdag den 1. december 2012

Årets dekorationer

Så stod der endelig den 1. december på kalenderen. Efter i månedsvis at have været i julestemning, er resten af landet nu også med på galejen - herligt. Dagen i dag har, som det står i vores decemberplan, stået i konfektens tegn. Vi har lavet havregrynskugler, kokoskugler, kokosbidder, brændte mandler og marcipanguf. Det er blevet lavet sammen med nogle skønne venner, så der er blevet hygget, sludret, prøvesmagt og julet til den helt store guldmedalje. I morgen skal jeg på julemarked, mens husets tre mænd bliver hjemme og hygger.

En af de helt store ting ved den første december, er at tænde årets kalenderlys, og i morgen adventskransen. Herhjemme ser de sådan ud i år:



Som det ses, er det de klassiske julefarver (rød, grøn og hvid), der dominerer sammen med et naturtema. Jeg elsker at bruge ting, der er fundet i naturen og jeg synes det giver den rette jule-nostalgiske stemning, som jeg elsker.

Glædelig 1. december til alle!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...