lørdag den 8. juni 2013

Hører der TV til på børneværelset

Min mand og jeg har umiddelbart taget den beslutning, at et TV ikke hører til på børneværelset. I hvert fald ikke hjemme hos os. Det er et bevidst fravalg, fordi det samtidig er et tilvalg af samvær. Herhjemme er der ét TV og det står i stuen. Det er vi fælles om, og er der flere, der gerne vil benytte det, finder vi et kompromis. For os er det en del af opdragelsen - man skal lære at agere i fællesskabet, at indgå kompromis og acceptere at selvom "alle de andre" har eget TV, er det helt i orden, man ikke selv har.

Det er en beslutning, vi har det rigtig godt med. Nu. Om det ændre sig med tiden, må vi se også må vi tage den derfra...

Der er selvfølgelig flere aspekter i det. Og begrænsninger. Men på den lange bane, giver det mening for den måde, vi gerne vil leve vores liv på. Planen er, et hus på landet, hvor livet i høj grad skal leves udendørs i pagt med naturen og det, vi kan dyrke i vores have. Så håbet er, at TV'et (og øvrige digitale medier) vil spille en minimal rolle.

I forhold til Aksel er der naturligvis endnu ingen protester, men min mand har også en søn på ti. Han er hos os hver anden weekend og modsat hos hans mor, har han hos os ikke andet digitalt "legetøj" end en CD-afspiller og en højtaler til hans Iphone (som han ikke bare kan bruge kvit og frit, når han er hos os). Så man kan sige, at det manglende TV på børneværelset, nok bare er det mest fysiske bevis, når man sammenligner vores hjem med mange andre.

Herhjemme skal børnene spørge, om de må bruge de digitale medier - TV, smartphone, Ipad, computer osv. Sådan er det nu, og sådan tror jeg, det vil være mange år fremover...

torsdag den 6. juni 2013

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...