Igen i år har min mor og jeg lavet en pakkekalender til hinanden. Pointen er, at det ikke skal være dyrt og nyt, men hjemmelavet og genbrugt. Det er rigtig hyggeligt at stå op til en lille pakke hver morgen, og en dejlig måde at kunne forkæle sin mor på.
I de første seks gaver hun har åbnet, har der gemt sig dette:
1. december: Filtet nissemor
2. december: Filtet nissefar
3. december: Birkestage til juletræslys (lavet af min mand)
4. december: Spejlplade og bloklys pyntet med jutesnor og kanelstænger
5. december: Bubble gum
6. december: Kort
De filtede nisser fik hun faktisk allerede sidste år, men da de duftet skønt, når man er hund, led de en hård skæbne og så efterfølgende ikke ret godt ud. Men nu er de blevet repareret og er atter klar til at skabe stemning.
Viser opslag med etiketten håndarbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten håndarbejde. Vis alle opslag
lørdag den 7. december 2013
torsdag den 28. februar 2013
Min første gang med jersey
Så fik jeg min dåb med at sy i jersey. Har for noget tid siden købt lidt lækkerier og nu fik jeg endelig prioriteret at sy noget af det. Det var noget vanskeligere end med bomuldsstoffet, synes jeg. Men har da alligevel fået mod på mere - det handler vist "bare" om at lure de tricks, der skal til. Jeg syntes i hvert fald, at det var nemmere til sidst end til at starte med...
Det blev til disse bukser til Aksel:
Det blev til disse bukser til Aksel:
Aksel i fuld gang med leg i stuen - iført sine nye stjernebukser.
Etiketter:
Aksel,
drengebørn,
hjemmelavet,
håndarbejde,
krea,
syning,
tøj
fredag den 8. februar 2013
Ny pude
Så har endnu en pude set dagens lys herhjemme og for første gang har jeg sat flere retrostoffer sammen... Jeg synes, resultatet er blevet rigtig godt og det er absolut ikke den sidste af sin slags!
Etiketter:
hjemmelavet,
håndarbejde,
krea,
syning
mandag den 25. juni 2012
Hæklet ugle
Her er lidt stille i disse dage... Det er egentlig ikke fordi, der er noget specifikt, der fylder. Jeg nyder bare livet, min søn og min mand! Og ja, så står computeren lidt stille hen. Sådan er det nok for alle engang i mellem - at man trænger til en pause fra cyberspace. Men tiden er nu også blevet brugt på lidt krea og henkogning...
I går lavede jeg min første hæklede ugle (sammen med hende her), og synes, den blev rigtig fin. Dem skal jeg helt sikkert lave nogle flere af!
Den orange er min...
tirsdag den 12. juni 2012
Ballonbukser
Efter i lang tid at have haft lyst til at sy noget mere, fik jeg i dag syet det første par bukser til Aksel. Det blev til denne baby ballonmodel efter inspiration i "Gavebogen" af Theresa Maria Jessing.
Fine orange elefantbukser med god plads i, og med ekstra stykke i livet.
Fik lige afprøvet dem på ejeren, og det så ud til, han godt kunne li' dem.
Og så har jeg fået klippet ud til et par lignende shorts, som skal syes en af de nærmeste dage. Ej, hvor jeg nyder at være kommet godt i gang med håndarbejdet; syning, hækling og strikning plus alt det andet krea. Dejligt!
Etiketter:
Aksel,
baby,
børn,
hjemmelavet,
håndarbejde,
stof,
syning
tirsdag den 29. maj 2012
Jeg hækler
Så er jeg kommet igang med hækleriet (igen) takket være Line. Det blev til denne turkise pyntekugle, mens Line lavede den lysegule.
Etiketter:
hjemmelavet,
hækle,
håndarbejde,
pynt
søndag den 20. maj 2012
Hjemmelavet gaver #2
Udover min svigerinde er det også blevet tid til, at den ældste niece skal have fødselsdagsgave i anledningen af sine nu 11 år. Så det er blevet til disse hjemmegjorte sager:
1: Mørkeblå hæklet pude med gul pynt i form af en blomst, stjerne og hjerter (denne gave har min mor stået for, TAK!).
2: Medina sat i glas og ramme med farverige stjerner omkring.
3: Pyntede glas til fx opbevaring af pensler og nips.
Etiketter:
gaver,
genbrug,
hjemmelavet,
hækle,
håndarbejde,
krea,
pynt
lørdag den 19. maj 2012
Hjemmelavet gaver #1
Jeg har begået mit første tørklæde på den røde major (min symaskine), og jeg er ganske godt tilfreds, selvom sømrummet blev af noget varibel størrelse... Håber at modtageren bliver glad - det er nemlig en fødselsdagsgave til min svigerinde.
Stoffet er fra Stof2000 og henholdsvis turkis og mørkeblå med små hvide prikker. Synes, de to stoffer er i god kontrast til hinanden.
Etiketter:
gaver,
hjemmelavet,
håndarbejde,
stof,
tørklæde
søndag den 13. maj 2012
Link til lækkert tilbehør for de kreative
Kender i denne hjemmeside: Egne Design? Det er en super skøn netbutik med diverse tilbehør som perler, clips, knapper og opskrifter mv. Synes da I skal tjekke siden ud!
Gul fugl som plastikknap.
Rødt tog som træperle.
Træclips med en fin bil på.
(Billederne er lånt her)
Etiketter:
hækle,
håndarbejde,
krea-tilbehør,
Link,
syning
tirsdag den 8. maj 2012
Kender i det her...?
Jeg var for nylig hjemme hos min mormor, og frem fra gemmerne fandt vi dette håndarbejde (der vist nok hedder, at Orkidere?!):
Kender I det? Jeg synes, det ser ret cool ud, og vil uden tvivl kaste mig over det en dag. Lige nu har jeg vist rigeligt andet at se til...
Abonner på:
Opslag (Atom)





