onsdag den 28. januar 2015

Barnedåb #3 - De øvrige ønsker

Jeg går meget op i ønskesedler og bruger lang tid på at lave dem, da jeg gerne vil sikre en god variation i både indhold og prisklasser. For mig er det at give og modtage gaver noget unikt og noget, jeg rigtig gerne vil bruge tid på. Og jeg kan konkludere, at ønskesedlen i forbindelse med Johannes' barnedåb er en af de bedre, jeg har fået sammensat. 

De seneste to dage har jeg vist hvilke tøj- og legetøjsønsker, vi har. Men herudover er der også en række blandede "bolsjer" på, som jeg også gerne vil vise og knytte lidt ord på. Udover en fotosession (som den storebroderen fik), sølvbestik, lyskæde og barnevognsmadras, ønsker Johannes sig:


Barnevognspuden har jeg længe haft et godt øje til, da det med at sidde op i barnevognen aldrig rigtig fungerede optimalt, da Aksel var lille. Det klapop ryglæn der er i vores barnevogn har en ret spøjs hældning og krævede altid, at han også havde en dyne i ryggen. Så, vi håber, at en af de populære barnevognspuder, kan rette op på det.

H.C. Andersens samlede eventyr og Kay Bojesens elefant er begge ønsker, Johannes kan få glæde af hele livet. Jeg synes der er noget smukt over, at et barn i dåbsgave får noget, der kan følge det resten af livet igennem. Aksel fik eventyrerne i dåbsgave af sin gudfar (min lillebror) og Kay Bojesens abe af to af sine faddere. Jeg håber derfor, at Johannes også bliver begavet med lidt fra den dyrere ende af ønskesedlen.

Jeg har en klokkestreng, jeg fik i dåbsgave, hvorpå der står navn, fødselsdato, længde og vægt - jeg synes, det er en rigtig fin og hyggelig ting til minde om, hvor lille man var, da man kom ud. Men altså, klokkestrengenes tid er jo forbi… Heldigvis er der kommet flere moderne bud på et tilsvarende minde og her er jeg (vi) altså faldet for Creative Tails navneplakater. Derfor må der rigtig gerne gemme sig sådan en blandt dåbsgaverne.

Det er jo ikke fordi vi mangler børneservice eller bøger - men jeg synes, Peter Kanin er en rigtig kær karakter og igen, så skal Johannes jo også have andet end arv fra storebror. 

Fingermalingen skal bruges til at forevige aftryk af hænder og fødder og mon ikke også til at lave nogle gave til bedsteforældrene...

4 kommentarer:

  1. Rigtigt lækre ønsker. Herhjemme har både HC, elefanten og malingen også været en del af gaverne.

    SvarSlet
  2. Typisk, så er jeg logget ind via kærestens google konto ;)

    Venlig hilsen Louise - louisehartmann.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kender godt vanens magt med at man tror, man er logget ind som sig selv… Men så, nej:-) Hehe...

      Slet
  3. Det er først nu jeg ser dit opslag - mange tak for den fine omtale det varmer - og håber da du fik en plakat :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...