tirsdag den 1. januar 2013

Vores nytårsbord

Vi havde en dejlig dag og aften i går. Vores gode venner kom først på eftermiddagen, hvor vi havde den første dyst - min mand havde fundet på i alt fire små nytårsdyste. Guldhatten var på højkant tillige med æren af at skulle planlægge næste års dyste. Synes, det var en genial idé, han havde fået og jeg glæder mig allerede til næste års dyst...
Maden var sublim og lige i min (heldigvis i alles) smag. Til forret fik vi tunmousse, rejesalat, avocado og hjemmebagte flütes. Til hovedret stod den på pandegrillede entrecotebøffer med bagte kartofler, bacondadler, bearnaisesauce, hjemmelavet kryddersmør, blandet salat og dressing. Senere på aftenen fik vi chips og til midnat den obligatoriske kransekage (der fra næste år bliver afløst af en hjemmebagt en af slagsen!).
Hele dagen i dag har vi alle tre været iført nattøj og det har været SÅ hyggeligt! Madrasserne blev hevet ned fra sofaen, så vi havde hele gulvet at flyde og tumle på. Aksel har virkelig nydt det! Og det samme har vi voksne.

Nedenfor kan I se, hvordan vores bord så ud i går aftes. Og med det vil jeg ønske alle et glædeligt 2013 - må året bringe jer lykke og gode minder.

For en gang skyld havde jeg ladet bordet stå i dets rå træ (ja, det venter stadig på, det skal males...). Jeg havde pyntet med en turkis løber med blomster print og turkise servietter med farvede prikker på.

De enkelte kuverter var pyntet med en knallert og i glasset lå lidt "propper" og en serbentin.

Blomsten "De fire verdenshjørner" er fra en buket, jeg fik juleaften af mine forældre. Her har den fået plads i en lille pokal i pletsølv og rundt om ligger lidt "propper" i sølvglimmer.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det bare et fint bord. Rigtig godt nytår ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak:) Også rigtig godt nytår herfra!

      Slet
  2. Fint bord og fint layout på din blog, meget nemmere at læse. Godt nytår;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh tak:) Er også godt tilfreds med begge dele - selvom der fortsat arbejdes videre med lay-outet (der er jo altid lige et eller andet man tænker anderledes...). Rigtig godt nytår til dig også!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...