lørdag den 22. oktober 2011

Retro og nostalgiske babyhjørner

Ja lige om lidt kommer der jo en baby herhjemme hos os (jubii!). Og vi ved ikke om det er en dreng eller pige. Derfor er alt lavet og indkøbt, så det passer til begge køn. Her kan I se hvordan den lilles sengehjørne i vores soveværelse ser ud:
Sengen er købt brugt. Den blev fundet på loftet af en gammel gård, så dens alder og historie går nok mange år tilbage… Efter min mand havde lappet den de steder, hvor der var behov for det, er den blevet slebet og malet hvid. De stafferinger (udskæringer) der er på den, skal males guldfarvet, som de var, da vi købte den. Men der skal lige laves en ny staffering til fodenden, så det venter lige lidt… Det er desuden vores hensigt, at få den lilles navn og fødselsdato skrevet på ydersiden af fodenden.
Madrassen og sengeranden er beklædt med farverigt grønt stof købt hos malika-rosa.dk og syet af en af mine meget håndarbejdskyndige veninder (stor tak!). Sengetøjet der ligger klart til at blive redt op med, blev købt på Pakhus16-markedet. Vimplen er Meyland Design købt på amio.dk, mens musikmusen er en nyanskaffelse.
Uroen der hænger over sengen er vaskeægte retro på den fede affektionsagtige måde – det er nemlig en, min mand fik, da han var lille. Så nu her 30 år efter kommer det atter til ære og værdighed. Det jeg særligt godt kan lide ved den, er de mange farver og det, at der er tale om et stykke håndarbejde.

Den anden ende af soveværelset, der også er forbeholdt den lille, ser således ud:
Karlekammerskabet er et arvestykke fra min mands familie, som vi har slebet og malet hvidt samt givet nye kulørte greb. Med tiden er det min hensigt at lågen skal tapetseres…
Stolen, der skal fungere som ammestol, er blevet indtaget af et farverigt vattæppe. Egentlig er stolen i sig selv super fin – dens betræk er håndbroderet af min onkels mor. Men for at øge komforten og holde på varmen, har vi valgt, at det fungerer bedst med tæppet.
Ammepuden er købt brugt, men har fået nyt betræk af stof fra malika-rosa.dk.

Hvad skabet gemmer på af herlig retrobeklædning og hjemmehæklede og –syede sager, vil blive afsløret senere hen… Det er unægtelig noget sjovere at vise frem, når man har en baby at iklæde det! Det løfter også stemningen en hel del!

God weekend til Jer alle!

3 kommentarer:

  1. hej rigtig fin blog du her her, har gjort mig til fast læser, glæder mig til at følge den. ha en dejlig dag.

    SvarSlet
  2. Wow.. her gad jeg godt være baby, det ser dejligt ud :0) Det bliver spændende når den lille kommer.. det er fantastisk med småfolk i huset :0) Glæder mig til at følge din dejlige blog og tak fordi du har meldt dig under "fanerne" på min blog. Kærlig hilsen nanna

    SvarSlet
  3. Dejligt I vil følge min blog:-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...