fredag den 18. november 2011

Utroligt som prioriteter ændrer sig... (inkl. billedspam af babyen)

Det er nu 19 dage siden, jeg blev mor til den mest fantastiske lille dreng, Aksel. Jeg er helt forgabt i ham og kan bruge oceaner af tid på bare at nyde ham. Se på ham. Dufte ham. Mærke ham. Nusse ham. Føle ham. Kysse ham. Snakke til ham. Ae ham. Rose ham. Og alt andet i den dur.
Det er utroligt, som sådan et lille væsen bare ændrer ens prioriteter. Nu er der intet så vigtigt som ham og hans velbefindende. Heldigvis er han en rigtig god lille dreng, der er nem at tilfredsstille: Mad, kærlighed og en ren ble i ny og næ er sådan set det eneste, han kræver. Når han giver en prøve på sin tenorstemme, er det som regel, når han har ondt i maven - den har nemlig haft lidt svært ved at vænne sig til mælken. Nu virker det dog til, den er ved at have fundet sig selv, så det er dejligt... Elsker bare ham og det her med at være mor - moderskabet er i sandhed lige noget for mig!
Og så vil jeg da lige vise et par billeder af det lille vidunder...






2 kommentarer:

  1. Tillykke med din nye titel som mor... det er bare så stort! Og husk nu at nyd ham og din første barsel, det kommer aldrig igen. Kan huske at jeg syntes det løs dumt når folk sagde sådan, men det er sandt. Når nummer to er på vej/kommer, er der bare slet ikke den samme tid.
    Endnu engang tillykke med den søde lille Aksel!

    SvarSlet
  2. Hejsa.. tillykke med den lille ny, dejlig ser han ud:-)
    Du har skrevet en kommentar på min blog angående 2 træstammer og en kirsebærtærte, jeg har dem stadig tilbage, send mig en mail på: fristed@live.dk med din adresse så sender jeg mine kontooplysninger tilbage.
    Hvis du er interesseret i hæklet legemad har jeg andet tilbage end det jeg nævner på min blog, der er bl.a. gulerødder, tomater, pærer og små cupcakes.

    Hav en dejlig dag
    KH Berit

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...