onsdag den 6. februar 2013

ABC

Jeg hopper med på alfabet-bloglegen og præsenterer her min ABC:

A for alfabet 
fordi jeg elsker at lege med bogstaver og ord. 

En ting er at kunne skabe smukke tekster ved at sammensætte de rette ord på den rigtige måde, men når enkeltstående bogstaver samtidig kan være decideret kunstværker, så går det hele bare op i en højere enhed. Da jeg var barn elskede jeg de første store krummelure bogstaver, der ofte indledte et eventyr - og jeg kan stadig bare sidde og kigge på disse unikke bogstaver. 


By for bylivet
fordi det er så stor en del af mit liv lige nu.

Lige pt. bor vi midt i byen - heldigvis i en beboerdel og ikke i gå-i-byen-delen, men det forhindre alligevel ikke bylivsstilen i at rykke indenfor. Så selvom vi sværger til de gamle dyder og den mere gammeldags landlivsstil, så kan man sagtens mærke at vi pt. bor i byen. Nogle gange går tingene lidt hurtigere end vi egentlig ønsker, og nogle gange er indkøbene lidt for sjusket, så vi må afsted en ekstra gang.


C for cirkus
fordi mit indre barn i sandhed kommer til udtryk, når jeg oplever magi manegen.

Hvem elsker ikke at komme i cirkus?! Jeg synes det er fantastisk, fascinerende, medrivende, smukt, spændende og ikke mindst hyggeligt. Også er der altså bare noget helt specielt over lyden af knasende savsmuld under ens fødder, mens duften af popcorn, cola og candyfloss kæmper om at overbevise en om, at det netop er dét, man skal købe. Af kunstner kan jeg bedst lide de numre, hvor der er dyr med - og især elefanterne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...